Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

tilsyn

Før tilsynsbesøget forventes tilbudet ikke at kende til tidspunktet for tilsynsbesøget. Bunk & Elkjær forbereder sig via tilbudets hjemmeside eller på baggrund af materiale udleveret i forbindelse med anmeldt tilsynsbesøg. Øvrig udlevering af materiale aftales med kommunen eller regionen.

Under tilsynsbesøget præsenterer konsulenterne sig ved ankomsten til tilbudet, og lederen orienteres personligt eller telefonisk om tilsynsbesøget. Der arbejdes ikke ud fra et fastsat program, men der tages udgangspunkt i situationen på tilbudet. Som minimum foretages rundvisning og interview af henholdsvis medarbejdere og brugere. Hvis muligheden foreligger, foretages der endvidere interview af ledelsen og pårørende.

Tilsynet har særlig opmærksomhed på atmosfæren i tilbudet og relationen mellem bruger og medarbejder. Der fokuseres på gennemgang af konkrete procedurer, for eksempel omkring magtanvendelse og medicinhåndtering, og foretages stikprøvekontrol i forhold hertil. Kopi af relevant materiale udleveres ved forespørgsel under tilsynsbesøget.

Tilsynet bruger oplysningerne fra det anmeldte tilsynsbesøg til at undersøge, hvorvidt tilbudet i praksis gør, som de har angivet ved det anmeldte besøg. Formålet er at fornemme, hvordan tilbudet agerer, når der ikke har været mulighed for at forberede tilsynet, i modsætning til det anmeldte tilsyn.

 

web by jeppe k graphix