Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

profil

Bunk & Elkjær er sammensat af faglige konsulenter, som supplerer hinanden med en bred og dybdegående erfaring og viden fra praksis. Konsulenterne arbejder sammen på opgaverne og sammensættes afhængig af opgavens omfang, indhold og geografiske placering.
Bente Lindahl Andreasen
Bente Lindahl Andreasen

Uddannet sygeplejerske med mange års erfaring fra ældreområdet, senest som leder af et større plejecenter med 60 beboere, tilhørende cafeteria, træningsfaciliteter, dagcenter samt daghjem for hjemmeboende demensramte. Har et dybdegående kendskab til fagligheden, både på de sociale og sundhedsfaglige områder, og hverdagen indenfor ældreområdet samt et indgående kendskab til driften af tilbuddene.

Elin Daugaard
Elin Daugaard
Uddannet socialpædagog med mange års erfaring med socialpædagogisk arbejde og ledelse samt med undervisning, supervision og konsulentarbejde. Har siden 2008 ført tilsyn med sociale tilbud indenfor Børn & Unge, Psykiatri, Forsorg og Misbrug, Voksen Handicappede samt private opholdssteder.

Gitte Weitling
Gitte Weitling
Uddannet socialrådgiver med en mangeårig bred erfaring indenfor specialrådgivning, primært handicap- og psykiatriområdet, med ansættelser i kommune, amt og stat. Har lang erfaring som specialkonsulent i amt og stat samt erfaring som tilsynsførende. Har gennemført den sociale diplomuddannelse, konsulentuddannelse og supervisionsuddannelse.

Ib Rønn
Ib Rønn
Uddannet socialpædagog med mange års erfaring som socialpædagog, leder og konsulent i fagbevægelsen, amt og kommune. Har de seneste syv år blandt andet arbejdet med tilsynsopgaver, samt godkendelse af og tilsyn med private socialpædagogiske tilbud i Århus Amt og Århus Kommune. Har erfaringsgrundlag indenfor både børn-, unge- og voksenområdet.

Lone Møller Jørgensen
Lone Møller Jørgensen
Uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1996 med bred erfaring indenfor det familieretlige og socialretlige område.
Erfaring på særligt børn og unge-området samt voksensocialområdet er opnået på forskellige niveauer gennem direkte borgerkontakt, juridisk sagsbehandling samt som socialfaglig konsulent i statsligt og kommunalt regi.

Ruth Bunk

Ruth Bunk
Uddannet sygeplejerske med erfaring fra socialpsykiatrien, mange år som leder af et trænings- og bosted. Har arbejdet med tilsyn på socialområdet i flere år. Har gennem alle årene undervist i flere sammenhænge. Har sidefags-uddannelse i psykologi, en terapeutuddannelse med fokus på tab og traumer og en længere systemisk leder- og konsulentuddannelse.
Læs Ruths CV her

Vivian Elkjær
Vivian Elkjær
Uddannet socialrådgiver med erfaring fra kommune, amt og region som medarbejder, leder og konsulent. Har bred erfaring indenfor specialrådgivning, primært handicap- og psykiatriområdet, for børn og voksne. Har arbejdet specialiseret med tilsynsfunktionen igennem flere år, og er aktuelt i gang med en Social Diplomuddannelse.
Læs Vivians CV her

 

web by jeppe k graphix